MAGNIFICENT

magnificentLilla opnås ved at blande rød og blå, som har direkte modsatrettede stemninger. Kombinationen giver en kraftfuld stemning af visdom, spiritualitet, kreativitet og luksus. Den varme lilla giver meget selvværd og selvtillid, og er mere ekstrovert end de koldere violette.

MAGNIFICENT bekymrer sig ikke om, hvad andre tænker om dem og lader følelserne få frit løb.

Du er typen, der har store følelser og stærke værdier. Du veksler mellem en trang til at handle energisk for derefter at måtte trække dig og finde ro og fordybelse, og det kan føles som indre tumult, som du bruger din kreativitet til at udtrykke. Den følelsesmæssige tryghed du stræber efter, får dig altid til at finde ro igen.

Du er ligeglad med, hvad andre tænker om dig, men de voldsomme følelser, giver dig en mystisk og dramatisk udstråling, som drager andre til dig. Du er skøn og nem at være sammen med, og har altid for øje og respekt for det enkelte menneske, og alle føler sig set og hørt.

Hvis du IKKE kan lide MAGNIFICENT, er du nok en “no-bullshit” type, der ikke bryder dig om for store følelsesudsving.

Vi skal ikke alle kunne lide de samme farver, men de budskaber farverne kommer med, kan vi alle bruge. Her kan vi lære, at der faktisk kan ligge en stor selvkontrol i at turde give sig hen i til sine dybe følelser. Når vi har gode mennesker omkring os, kan de sagtens rumme alt, hvad vi er.

Hvis du gerne vil være mere MAGNIFICENT, vil pink (CHARISMATIC, rød (PASSIONATE) og violet (DIVINE), hver især give en vis fart over feltet i henholdsvis en social, personlig og spirituel retning. Klar blå (ELECTRIC) er mere introvert, men deler perfektionisme og evne til at udtænke nye idéer. Lys lilla (SPIRITUAL) er mere rolig og romantisk, men har de samme spirituelle tanker.

____

Tak fordi du hopper med i mit farveunivers. Beskrivelserne er tænkt som katalysator til refleksion og til at mærke efter, hvad du selv synes, du kan bruge farverne til. Måske er det i strikketøjet, måske er det ikke. Uanset hvad, håber jeg det inspirerer dig til at udforske dit eget farveunivers.

Rigtig god fornøjelse,

Pia

Relaterede Tags

søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September October November December

New Account Register

Already have an account?
Log in instead Eller Reset password