GENTLE

gentleLyserød er en blanding af rød og hvid, som vender kvaliteterne fra den røde farve på hovedet. Passion bliver til ømhed, og den lyserøde farve får kvaliteter som ro, sødme, romantik, omsorg og tryghed.

GENTLE viser ømhed og tror på, at den kærlighed, vi sender ud, kommer mangefold tilbage.

Du er den stille og romantiske type med en fin sans for æstetik. Familien kommer før karrieren, og du sørger altid for at alle har det godt og føler sig hjemme. Du elsker ceremonier og anledninger, hvor du kan gøre lidt ekstra ud oplevelsen.

Du elsker at drage omsorg for dem, du holder af, hvilket gør dig meget vellidt og til en fantastisk ven og partner. Den kærlighed, du giver, er også et udtryk for et ønske om selv at blive elsket betingelsesløst.

Hvis du IKKE kan lide GENTLE, er du måske den rationelle type, der helst ikke vil lade følelserne løbe af med dig.

Vi skal ikke alle kunne lide de samme farver, men de budskaber farverne kommer med, kan vi alle bruge. Her kan vi lære at blotte os og turde at vise omsorg. Når vi blotter os, vil vores medmennesker ofte beskytte os, og den kærlighed og omsorg, vi sender ud, kommer mangefold tilbage til os.

Hvis du gerne vil være mere GENTLE, vil beige (NOSTALGIC) også give romantiske kvaliteter. Blågrå (SINCERE) har stort fokus på loyalitet og at vise hensyn. Lys koral (CHARMING) og fersken (SPARKLING) giver forskellig vis omsorg.

____

Tak fordi du hopper med i mit farveunivers. Beskrivelserne er tænkt som katalysator til refleksion og til at mærke efter, hvad du selv synes, du kan bruge farverne til. Måske er det i strikketøjet, måske er det ikke. Uanset hvad, håber jeg det inspirerer dig til at udforske dit eget farveunivers.

Rigtig god fornøjelse,

Pia

Relaterede Tags

søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September October November December

New Account Register

Already have an account?
Log in instead Eller Reset password