Er du NATURAL?

Posted By: Pia Bojer Larsen In: FARVER Kommentar: 0 favorite Hit: 54

Kalder NATURAL på dig? Så kan det være du før har fået at vide, at du er som en gammel sjæl i en ung krop? Måske trænger du til en ny begyndelse, men er ikke helt klar til at tage springet?

NATURAL
Denne farve er den rene naturlige hvide, som naturen har skabt den. Den bringer kvaliteter af renhed, simplicitet, tryghed og så er den sofistikeret. Farven giver et frisk blik på tingene, da den ikke farves af specielle stemninger, andet end det der tilbage, når intet forstyrrer os. Hvid henleder tankerne på både samlingen af alting og intethed - som naturens cyklus.

Som NATURAL kan du lide ro og simple living. Du har en raffineret smag, der har fokus på det naturlige udtryk med rå naturlige materialer og du finder skønheden i de små ting. Samtidig kan du også godt lide en vis kontrol og at tingene går som planlagt - det giver uro, hvis der sker for meget uventet, eller hvis tingene ikke er på deres sædvanlige plads. Det er dog ikke nødvendigvis noget, andre kan se på dig, for du holder hovedet koldt og finder vej tilbage til den ro, fordybelse og nærvær som du skatter højt.

Du føler dig ét med naturen og alting omkring dig, så du føler dig aldrig alene. Du gør derfor heller ikke det store væsen af dig, men det behøver du heller ikke, for din naturlige skønhed og visdom, som du gavmildt øser ud af er meget tiltalende og skaber mange venskaber.


Hvis NATURAL kalder på dig, kan det være tegn på, at du er ét med dig selv og naturen. Du har sikkert hørt før, at du minder om en gammel sjæl i en krop. Det kan være at du drømmer dig tilbage til en tid, som var mere uskyldig, eller måske trænger du til en ny begyndelse?

NATURALs renhed og stemninger af alt og intet, kan føles meget isolerende på nogen. At være alene, behøver ikke betyde at man er ensom. Tiden med dig selv kan gøre dig klogere på dig selv og give dig indsigt i alle dine fantastiske værdier.


Hvis du IKKE kan lide NATURAL, kan det faktisk betyde, at du trænger til at få mere af denne energi i dit liv. Måske har du brug for at se, hvem du er, når du er alene? Du bryder dig højst sandsynligt ikke om for meget orden, du trives bedst i det kaotiske, som kan distrahere dig. Måske du trænger til at lære dig selv mere nærgående at kende?

Når vi har modstand på noget, ligger der oftest en sandhed der, som vi skylder os selv at kigge på. Det kan være godt at mærke efter hvorfor man ikke kan lide farven, og hvilken følelse den giver én


Hvis du vil strikke dig mod til NATURAL
Vi skal ikke alle kunne lide de samme farver, men de budskaber som farverne kommer med, kan vi alle bruge, og det er sjovt at lege lidt med, hvordan vi  får mere af den energi med os. Oftest vil man opleve, at jo mere velbevandret og tryg man er i alle sine følelser, jo mere kan man også lide alle farver.

Hvis du gerne vil have mere NATURAL energi, men farven bare IKKE dur for dig, så kan du lege lidt med de lyse udgaver af farver, du godt kan lide. Naturtoner som beige og brun bringer også lidt af den samme ro og søgen mod natur.

___

Tak fordi du hopper med i mit farveunivers, jeg håber det sætter refleksioner i gang, om der måske kunne lægge noget dybere til grund for dit valg af farver, som kan gøre dig klogere på dig selv.

Hvis du gerne vil holde dig opdateret om disse opslag, så tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev, hvor jeg sender samme indhold ud. Nyhedsbrevet kommer ikke ofte, holder fokus på farver og designs og er ikke hyppige mails med salgsindhold - blot en service, så du kan få dit indhold, som du foretrækker. Du kan afmelde dig når som helst.

De bedste hilsner,

Pia

Comments

No comment at this time!

Leave your comment

søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September October November December