Er du GRACIOUS?

Posted By: Pia Bojer Larsen In: FARVER Kommentar: 0 favorite Hit: 302

Kalder GRACIOUS på dig? Hvis du ikke er helt klar til den endnu, kan det være du mangler at hvile i den pondus, som brunlige farver viser og at det er tid til at sætte grænser…?

GRACIOUS
​Denne rødbrune farve får med den røde tone tilført lidt ekstra kærlighed og omsorg, som i forvejen ligger i den brune farves værdier, men som forstærker den familiære kærlighed især.

Brun har som sine energier varme, seriøsitet, kvalitetsbevidsthed, autencitet, stabilitet, loyalitet og jordbundethed. Der er et fokus på at gøre sit hjem behageligt og for at sørge for alle i det. Hvor en ren brun godt kan handle lidt mere om det praktiske, så bringer den røde farve som sagt lidt ekstra kærlig omsorg i spil og sørger for kram og fysisk nærvær i endnu højere grad.

GRACIOUS kan hjælpe til jordbunden indre styrke,
så du får gennemslagskraft og kan sætte grænser.

Du er typen, der er rolig, ærlig og nede på jorden. Tingene skal siges som de er og ikke pakkes ind. Du er ikke forhastet, for ting der er værd at gøre er værd at gøre ordentligt. Spontanitet er ikke din facon, du bevarer kontrollen og overblikket. Det udmønter sig også i en fantastisk sans for kvalitet, og du har sikkert gjort mange gode handler i årenes løb og med tiden erhvervet dig et skatkammer af klassiske gedigne fund.

Familien og hjemmet er dit fokus, men du er også glad for naturen - især når den kan skaffe næring. Det er nok ikke staudebedet, der får det meste af din opmærksomhed, men nok snarere køkkenhaven, for du kan lide at sørge for god og nærende mad til alle - og der skal være nok af den! Denne omsorg gør dig til en god ven og partner - som aldrig lader nogen i stikken.

Hvis du IKKE kan lide GRACIOUS, har du højst sandsynligt fuld fart på i dit liv, og synes at for meget ro liver kedeligt.  Du kan ikke komme i tanke om noget mere kedeligt, for du er langt fra kedelig. Mind dig selv om at du er perfekt, præcis som du er - helt uden pynt og præstationer.

Vi skal ikke alle kunne lide de samme farver, men de budskaber som farverne kommer med, kan vi alle bruge, og det er sjovt at lege lidt med, hvordan vi  får mere af den energi med os.


Hvis du gerne vil have mere GRACIOUS energi
, kan du lege lidt med beige og rene brune farver. Du kan også se på de dæmpede udgaver af din yndlingsfarver. De knækkede udgaver af farver nærmer sig brunlige toner.

____

Tak fordi du hopper med i mit farveunivers, jeg håber det sætter refleksioner i gang, som kan gøre dig klogere på dig selv.

Hvis du gerne vil holde dig opdateret om disse opslag, er du velkommen til at tilmelde dig nyhedsbrevet. Du får en mail med fokus på farver og designs ca. 1 gang om måneden. Du kan afmelde dig når som helst.

De bedste hilsner,

Pia

Comments

No comment at this time!

Leave your comment

søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September October November December