Er du DIVINE?

Posted By: Pia Bojer Larsen In: FARVER Kommentar: 0 favorite Hit: 57

Kalder DIVINE på dig? Så har du nok en meget dragende udstråling. Du er skøn og nem at omgås, men måske ikke så nem at komme ind på livet af? Hvis du ikke helt tør den, kan det være fordi du har en kreativ åre, du ikke tillader  lov at komme til udtryk?

DIVINE
Denne farve er en mørk violet/lilla farve. Lilla opnås ved at blande rød og blå, som har direkte modsatte energier. Den røde er energirig, sprudlende og kraftfuld - Den blå er indadvendt, rolig næsten bedøvende. Kombinationen giver en kraftfuld energi af visdom, spiritualitet, kreativitet, perfektionisme og luksus. Farven giver lyst til refleksion men på et højt abstrakt og spirituelt plan. Det er store følelser og værdier der udtrykkes her.

Som DIVINE har du en stærk udstråling. Du kan samle folk omkring dig, og du kan inspirere med dine dybe indsigter i mennesker og livet. Der løber en stærk kunstnerisk og kreativ åre i dig - dine hænder er konstant i gang med at skabe. Du skaber ud fra intuition, men du er meget perfektionistisk. Du kommer nemt op i et gear, du nærmest ikke selv kan hamle op med, og du kan nemt komme til skulle veksle meget mellem meget energisk arbejde og sociale sammenkomster, som efterfølges af en periode hvor du har brug for meget ro, tid til fordybelse og afslapning. Din store trang til følelsesmæssig tryghed styrer dig igennem bølgerne i dit liv.

Du bekymrer dig aldrig om at passe ind, tværtimod kan du drages af at gøre det modsatte af alle andre. Folk må tage dig som du er, og det gør de også. Din udstråling er dragende med et strejf af mystik og du er ærlig og kontant. Man kan mærke dit skarpe intellekt og din selvsikkerhed, men din sårbarhed ser de færreste. Du skøn og nem at være sammen med, men ikke alle får lov at komme ind på livet af dig


Hvis DIVINE kalder på dig, kan det være tegn på, at du netop står stærkt i dig selv og også  er perfektionistisk. Hvis du ikke helt tør bruge den lilla farve endnu, kan du mærke efter om bølgerne i dit liv føles overvældende, og du mangler det sidste mod til at klare dem. Du har helt sikkert styrken, hop blot i bølgerne.

DIVINEs meget stærke energi kan være overvældende at gå i. Der er en nærmest guddommelig udstråling, som det kræver en vis portion selvtillid at træde ind i. Brug farven til at minde dig selv om, at du er god, præcis som du er!

Hvis du IKKE kan lide DIVINE, kan det faktisk betyde, at du trænger til at få mere af denne energi i dit liv. Du er måske ikke specielt kreativ, og du er højst sandsynligt den rationelle type. Som en “no bullshit” type kan alle de følelser og bølgegange virke utrygge og svære at have tillid til. Men der kan sagtens ligge en stor selvkontrol i at give sig hen til sine dybe følelser. Perfektionismen i denne farve, skal nok holde dig ovenvande.

Når vi har modstand på noget, ligger der oftest en sandhed der, som vi skylder os selv at kigge på. Det kan være godt at mærke efter hvorfor man ikke kan lide farven, og hvilken følelse den giver én

Hvis du vil strikke dig mod til DIVINE
Vi skal ikke alle kunne lide de samme farver, men de budskaber som farverne kommer med, kan vi alle bruge, og det er sjovt at lege lidt med, hvordan vi  får mere af den energi med os. Oftest vil man opleve, at jo mere velbevandret og tryg man er i alle sine følelser, jo mere kan man også lide alle farver.

Hvis du gerne vil have mere DIVINE energi, men farven bare IKKE dur for dig, så kan du lege lidt med en lysere udgave eller se om de varmere udgaver af farven er mere dig. Hvis du ønsker de introspektive værdier skal du forsøge dig med blå farver, hvis du søger kraften og energien, skal du kigge på rødlige farver, eller brun der er mere jordbunden men så absolut også kraftfuld.

____
Tak fordi du hopper med i mit farveunivers, jeg håber det sætter refleksioner i gang, om der måske kunne lægge noget dybere til grund for dit valg af farver, som kan gøre dig klogere på dig selv.

Hvis du gerne vil holde dig opdateret om disse opslag, så tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev, hvor jeg sender samme indhold ud. Nyhedsbrevet kommer ikke ofte, holder fokus på farver og designs og er ikke hyppige mails med salgsindhold - blot en service, så du kan få dit indhold, som du foretrækker. Du kan afmelde dig når som helst.

De bedste hilsner,

Pia

Comments

No comment at this time!

Leave your comment

søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September October November December