For at få dit strikkede eller hæklede arbejde til at fremstå flottest anbefaler jeg at vaske og blokke det.


  

VASK

KAOS YARN er ikke superwash behandlet, hvilket betyder at det ikke kan vaskes med i en almindelig kulørt vask. Det skal enten vaskes i hånden  eller i vaskemaskinen på uldprogram 30° med uldvaskemiddel. Hvis man har en gammel maskine, hvor man har tidligere dårlige erfaringer med ren uld, så anbefaler jeg at vaske dit færdige KAOS YARN projekt i hånden.

Ved håndvask er det vigtigt at undgå at gnubbe eller vride arbejdet. For meget friktion får fibrene til at filte. Når alt vaskemiddel er skyllet ud kan man i stedet klemme eller presse vandet ud.

BLOK OG TØR

Derefter skal dit strik tørre fladt enten strakt i form på et håndklæde, evt. på lun gulvvarme - eller det kan strækkes i form og sættes fast med nåle på et skumunderlag, for at fremhæve formen. Det er især godt til sjaler og tæpper med mønsterstrik.

Det må IKKE tørretumbles.

I BRUG

Når dit strik eller hæklede arbejde er taget i brug, bør det ikke vaskes tit. Uld kan sagtens bruges flere gange, og det kan med fordel hænge ude, gerne i lidt fugtigt vejr, eller på badeværelset mens du er i bad, for at friske det op.
Vask det kun hvis det er decideret beskidt. Efter vask skal det blokkes igen

Responsive image